Forside Artikler To store ildebrande
To store ildebrande Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 09. oktober 2009 07:02




Den 5. Juni 1795 og i  fulde 2 dage oplevede København en storbrand i det indre af byen, der lagde hele middelalderdelen af hovedstaden øde og gjorde over 6000 mennesker hjemløse.

Mindre end et år senere, nemlig den 5. april 1796,  antændtes en ny storbrand, denne gang i Norge, da  den 25-årige bondesøn Hans Nielsen Hauge på gården Hauge på Rolvsøy syd for Oslo oplevede en personlig vækkelse, mens han gik bag ploven, -   en vækkelse, som i de følgende 8 år, han fik lov at virke som lægprædikant, satte det meste af Norge i brand som et forunderligt Åndens værk og en besøgelsestid fra Herren selv og forvandlede tusinder af sjæle.

I 1804 sluttede hans tid som vækkelsesprædikant med en ydmygende, langvarig fængsling indtil 1811, og de år knækkede ham.  Hvad var hans forbrydelse?  Han havde med sin omvendelsesforkyndelse udfordret et dødt, rationalistisk præsteskab, som pludselig ikke kunne få lov at have deres døde sogne i fred.

En sådan mand taler endnu så mange år efter til os om den Gud, der stadig er opvækkelsens Gud og kan bruge ringeste redskab til andres frelse.

I dag betragtes Hans Nielsen Hauge ikke mere som statsfjende.  Tværtimod er der rejst mindemærker, indspillet film om hans livshistorie, og skrevet gode, biografiske bøger om denne ”Norges apostel”, som eftertiden også har kaldt ham.

Ved 100-året for Hauges død i 1824 (han blev knapt 53 år gammel) udsendte det norske kirkeministerium i 1924 et rundbrev til menighederne, hvor det bl.a. hed:  ”Ministeriet vil finde det heldigt og passende, om præsterne ville benytte anledningen til at bede til Gud om, at en lignende sand landsvækkelse måtte opstå til gavn og velsignelse for det norske folk.”

Bønnen blev hørt.  Netop i de år,  i 1920´erne, oplevede Norge adskillige, sunde vækkelser.  Hans Nielsens Hauges lægmandsvirksomhed blev til stor velsignelse for landet fulgt op af brændende, ikke-præsteviede vidner.  Måtte det atter ske, før ”vore lamper går ud” (Matt. 25:8).

”Herre, jeg har set din gerning, lad den ske igen!”  (Hab. 3:2, ny dansk o

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)