jørn nielsen, publiceret d.05/07 07:02 (for 9 min. siden)
 

Du kan ikke med relative ord forkynde det absolutte. (ACJ)

Nu skal vi lige passe på, vi ikke taler forbi hinanden, når vi taler om at forkynde sandheden.

Når apostlen i 2. Kor. 4:2 skriver, at han "anbefaler sig til ethvert menneskes samvittighed for Guds åsyn ved åbent at forkynde sandheden", mener han naturligvis ikke, at han udtømmende kan forkynde den fulde sandhed om Gud og alle åndelige dybder, ligeså lidt det er nogen videnskab givet at kunne lodde eller kortlægge rent fysisk det store univers.

Apostlen indrømmer jo, at "stykkevis erkender vi, og stykkevis profeterer vi" (1. Kor. 13:9), men når han taler om "åbent at forkynde sandheden"  er der i tekstens sammenhæng tale om modsætningen til at "forfalske Guds ord", sådan som det jo også sker i moderne tid.

Det er i en sådan konfrontation med falske vidner om Gud (vranglærere), at han påberåber sig Guds ord som den absolutte sandhed, hvor begrænset og "stykkevis" - og, om du vil, relativ - han end selv føler sig.

Eksempel: Når han i Romerbrevet  forkynder, at "alle (uden undtagelse) har syndet og mangler herligheden fra Gud" (kap. 3:23) er det et ex på "åbent at forkynde sandheden" om hvert eneste menneskes fortabte og hjælpeløse stilling ind for Gud, men, vel at mærke, ikke for at standse dér, men for at pege på det fortabte menneskes eneste redning i absolut (og ikke relativ) forstand, som er "forløsningen i Kristus Jesus" (v. 24).

Når Herren lover bistand af "sandhedens Ånd", som skal "vejlede jer til hele sandheden" betyder det jo helt indlysende hele den sandhed, der behøves som Hans efterfølgere og evangeliets glade budbringere. Og dette løfte står stadig ved magt og er stadig aktuelt .

Herren bad: "Hellige dem (disciplene) ved sandheden! dit ord er sandhed." (Joh. 17:17). Når vi i vort eget beskedne hjem samles til, hvad jeg (i mangel af et bedre ord) kalder "bibelfællesskab" er det i bevidstheden om, at Guds ord, sådan som det er os betroet i vor Bibel, er sandhed.

Men  vi gør det i erkendelse af, at vi ikke uden videre kan "håndtere"  Guds ord som noget vi bare "kan" eller "mestrer", men at vi behøver Helligåndens bistand til at forstå og blive "opbygget" , så vi ved Hans forunderlige hjælp oplever, at (som der står i norsk ovs.) "når dine ord åbner sig, giver de lys..." (Salme 119:130). Og intet kan netop lyse op i det rådende, åndelige mørke i dagens Danmark som Guds ords lys.

Jeg har hermed ikke sagt noget sensationelt nyt, men kun peget på, hvad jeg tror alle Kristus-troende bibellæsere er enige om.

5.7.13 – jn