”Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: ’Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?’ Dagens ord fra Matt. 19:16-29

Dette spørgsmål har på sin egen måde relation til den aktuelle debat. I det ene øjeblik læser vi, at det evige liv er ved at blive afskaffet i folkekirken. I det næste forsikres vi om, at det har folkekirken ikke.

Dagens ord skal næppe forstås som et uforpligtende teologisk/teoretisk debatspørgsmål, men et eksistentielt alvorsanliggende for en ung mand, hvis materielle rigdom ikke havde kunnet tilfredsstille hans evige sjæl. Mon ikke der findes velfærdsdanskere, der kan genkende sig selv her?

Jeg kendte engang personligt en kendt byggematador, som på eet tidspunkt blev udskreget til Danmarks rigeste mand, hvad selvfølgelig var overdrevet. Han kom en dag i snak med en anden af mine venner, før han med en af sine børn steg ind i en af hans mange luksusbiler (med ansat chauffør selvfølgelig). Han bemærkede blot: ”Du skal ikke tro, at dette er lykken!” Han kom ellers fra et kristent hjem, men fandt ikke den sande livslykke trods megen gods og guld.

Det kan umiddelbart se ud, som om Jesus henviste den rige yngling til lovens bud som svaret på hans eksistentielle kardinalspørgsmål. Det gjorde Herren tilsyneladende, men – tror jeg – for at vise, hvor umuligt lovgerningernes vej er til opnåelse af evigt liv.

Det véd vi , for  ”et menneske bliver retfærdiggjort ved tro, uden lovgerninger” (Rom 3:28), og frelsen sker ”uforskyldt af Hans (Guds) nåde ved forløsningen i Kristus Jesus” (Rom. 3:24) – en sandhed, som Martin Luther brugte resten af sit liv til at udbasunere fra det øjeblik, han i tro tilegnede sig dette evangelium.

Der er dog den pointe i dagens ord, at selvom ingen frelses ved gode gerninger, stod alligevel rigdommen i vejen for ynglingen, sådan som den også gør det i dag for mange. Simon Spies følte det nok instinktivt og kom tit ind på spørgsmålet, men erklærede han havde det ”sjovere” som Simon Spies og sagde engang lidt overstadig eller som del af det show, han selv var, at  der ved hans begravelse skulle tales over ”den rige mand og Lazarus” (Jeg véd ikke, om det skete).

Jeg talte engang med omtalte byggematadors far, for sønnen var ung med enorm  succes. Jeg udtalte undren over hans søns åndelige fattigdom, men han sagde blot med sorg i stemmen: ”Du véd nok, at kærlighed til penge er en rod til alt ondt”. Og det var nok problemet i en nøddeskal. Den rige matador havde det nemlig ondt i sjælen .Ikke at penge i sig selv er ondt. Det bliver de først ondt, når de ejer hjertets kærlighed som en forførende, men smerteforvoldende afgud.

Velfærdsstatens afgudsdyrkelse er lige så meget afgudsdyrkelse som primitive hedningefolks, ja i virkeligheden meget værre. Og dog er der eksempler på rige mennesker, i hvis hjerter Kristus holdt sig indtog og tog plads dér på hjertets trone, som det skete fx med den rige overtolder Zakkæus i Lukas 19 – og mange ex kunne nævnes også i vor tid, ja fra min egen slægt til Kristi ære alene. Måske skete det også senere for den rige yngling. Derom er historien tavs.

4.7.13 – jn