En  ateist ønsker ”eventyret” i Joshua 10:12-14 forklaret og tilføjer:  ”Det er ikke nok at sige, at gud gjorde det.”  (stavet med lille ”g”).  Drevet af Kristi kærlighed i mit hjerte mødes vi på hans præmisser, men dog med Guds levende og virksomme  ord.  Se Hebr. 4:12.

1. ”Solen stod stille”, står der i ”eventyret”, som ikke er noget eventyr.  Udtrykket var alm. sprogbrug som det er i dag, når vi taler om, at solen ”står op” og ”den går ned”, men den ”går” selvsagt ingen steder, da det er jorden, der er i bevægelse i forhold til solen.

2. Dagens længde blev dengang simpelthen forlænget ved en forhaling af jordens bevægelse ved Guds underfulde indgreb. Miraklet oplevedes, sådan som det også ville opleves i dag, hvis et sådant skete, nemlig at solen ventede med at ”gå ned” (uden dog at gå nogen steder).

3. En sådan forklaring kan ateisten med sin materialistiske, stoflige og ikke-åndelige forståelse af livet ikke acceptere. Dette er imidlertid blot et ud af mange andre mirakler, vi læser om i DGT.
4.  Vi afviser ideen med, at det er et ”eventyr” eller en myte eller (som det i dag er blevet populært blandt teologer, der i virkeligheden ofte blot er ynkværdige, forklædte ateister) at forklare Bibelen som ”poesi”.

Jeg husker fx en sognepræst i Dragør sidste jul skrev om juleevangeliet i Lukas 2, at det ”selvfølgelig” var en myte, der aldrig havde fundet sted, men smuk ”poesi” for dem, der ”føler noget ved det”.

Jeg ynker dem, der  reducerer den evige Gud til et væsen, der,  skabt i vort billede,  passer med menneskers materialistiske syn på tilværelsen.

Videnskaben har ateister uden Gud. Men den har også af ”kreationister”, der anerkender en almægtig, skabende og undergørende Gud.  Begge lejre har ofte stor respekt for hinanden, fordi de har respekt for videnskaben som videnskab.

Jeg kan ikke nedbryde muren mellem mig  og min ateistiske ven. Men selv ateisten har ingen undskyldning  for at fornægte Gud, som jo gennem sit majestætiske skaberværk har givet sig til kende som Gud (Rom. 1:20), der er kommet til os i evangeliet om Jesus Kristus.
Med pågældende ateist virker imidlertid underets Gud.  Relationerne opblødes i det stille. Han takker for forbøn. Sproget er ikke afstumpet som før. Gud lagde ham på mit hjerte, og Guds ord er virksomt.  Da er det, ateismen ikke mere slår til.  Det er set før.  Evigt tak og lov!
3.7.13 – jn