Mel.:  ”Blåveispiken”

Jeg så omkring mig blandt norske venner,
hvis sprog på festen jeg knapt forstod,
da pluds´lig Himlen en engel sender,
en lille pige, så mild og god!

Hun var kun elleve, lys og kærlig,
så tillidsfuld og med snakkelyst,
hun gjorde festen til noget særlig
og blev mig samværets største trøst!

”Jeg er en kristen”, hun mig fortalte,
straks var der med hende nærkontakt,
den dag hun var for mig den udvalgte,
det tror jeg ej er for meget sagt!

På gulvet dansed´ for mig den lille,
en solodans og så graciøst,
hun bare livsglæde sprede ville
af alle hæmningers lænker løst!

Tak, Gud, for hver sådan en solstråle,
Du stundom sender hid på min vej,
som gør jeg livet kan bedre tåle,
dertil småpigen mig hjalp i maj!

21.6.13 - jn