jørn nielsen, publiceret d.22/06 07:51 (for 1 time siden – lidt forkortet)
Læs artiklen bag debatten her: Når de hellige strides: Kristeligt Dagblads debat er fed sommerlæsning

Ja, de hellige strides el. rettere: De strider! Kristi efterfølgere strider nemlig troens gode strid.

De "strider sammen for troen på evangeliet" (Fil. 1:27),  ikke mod mennesker, mod ateister, en frafalden kirke, en ugudelig statsmagt, mod vranglærere, mod kirkeminister, mod pavemagt, osv., men mod en dæmonisk åndsmagt,  som hader Kristi evangelium og Guds ord.

Der findes godt nok en strid, som er godt avisstof, nemlig når kirkefolk og navnkristne nærmest som en hobby skændes om kirkelige spørgsmål, om præster og biskopper, om nye og gamle dogmer, om teologi og andre spørgsmål, de professionelt kan håndtere flankeret af gudsfornægtere, som sandelig også "kan" det dér med religion, som  ikke interesserer dem, men som de alligevel  elsker at angribe, for også de strides.

Men mænd og kvinder, der er helliget ved troen på Kristus strider en bedre strid. I bønnen. I lønkammeret. I deres enfoldige vidnesbyrd. Ved forkyndelse af ordet. På tomandshånd. Overfor grupper. I det offentlige rum. De véd jo, at evangeliet er et offentligt anliggende, ligesom  da vor Frelser døde offentligt på Golgata - den begivenhed er "ikke er sket i en afkrog" (Ap.G. 26:26), og tåler derfor dagens lys.

Ja,  troens mænd og kvinder strider. I det åbne terræn og ikke kun i et beskyttet rum med passive kirkegængere, der som regel intet  brændende har på hjertet.  Deres kirke ligner tit mere en "ecclesia pressa" (den undertrykte kirke) end "ecclesia militants" (den stridende kirke).

Men den gode åndskamp, som er beskrevet i fx Efes.br. 6:12-20 fortsætter trods alt dette på et åndeligt, dynamisk plan alt den stund, at evangeliet stadig er Guds kraft (græsk: dynamis) til frelse.

22.6.13 – jn