Islam er en større åndsmagt end som så. Problemet i dette "kristne" land er bare, at vi intet åndeligt alternativ har, selvom vi teoretisk har den største, forvandlende guddomskraft af alle indenfor vor rækkevidde, nemlig evangeliet om Jesus Kristus.

En af mine nære venner, en ung ingeniør fra Sri Lanka, fortalte mig, hvilket chok han fik, da han som 14-årig kom til Danmark. Han troede, han kom til et kristent land. Han så jo kirker over alt, hørte deres klokker kalde til gudstjeneste, så det hvide kors i vort flag, hørte dronningen nævne Guds navn i sine nytårstaler, osv., men oplevede i praksis et meget gudløst land.

På en læreanstalt blev han ved een lejlighed tvunget til at høre på en homoseksuel gæstetaler, der fortalte, hvor dejligt det var at være homoseksuel. Han udvandrede i protest, men fik læst og påskrevet, at en sådan "opførsel" ville fremover ikke blive tolereret, og den ville få konsekvenser, hvis det skete igen.

Bertel Haarder sagde engang i et TV-interview, at det ikke var kristendommen som sådan, de muslimske indvandrere reagerede på, men derimod på vor gudløshed. Det er tankevækkende, synes jeg.

Det eneste svar på den missionerende, aggressive islam er derfor vor egen personlige omvendelse til den Gud, vi som folk har vendt ryggen, og blive efterfølgere af den Frelser, som i sin fylde overskygger Muhammed - ikke med hans sværd eller sharia-love, men med kærlighedens lov.

8.6.13 – jn