En af mine venner, en kontroversiel skikkelse, anklages i den offentlige debat med ordene: ”Hans opfattelser har meget lidt med luthersk kristendom at gøre.”  Og dermed er han ”dømt ude” – ligesom jeg i øvrigt selv er det.

Det er dog i lutherske sammenhænge, jeg har haft et frugtbart samarbejde i Norge.  Luthers betoning af evangeliets uforskyldte nåde med retfærdiggørelse ved tro uden gerninger er også mit ”charter”.

Jeg rækker imidlertid broderhånd til alle kristne, der kender vor Herre Jesus Kristus som personlig Frelser og Herre – og ikke blot som en tillært trosbekendelse.

Jeg må i den forbindelse desværre sige, at blandt såkaldte lutherske kristne har jeg ikke altid mødt levende, ”luthersk” kristendom.  Ved kirkekaffen efter en gudstjeneste har det næsten altid været så godt som umuligt at få en lødig samtale i gang herom.  Selvom jeg er blandt lutheranere, har de tilsyneladende meget lidt at samtale om, når det gælder et selvoplevet evangelium, ellers så frigørende forkyndt af Luther. 

Henvendt til sine lutherske tilhørere sagde engang afdøde, katolske biskop Hans Martinsen i et foredrag i København : "I kalder jer lutheranere, men hvor meget betyder den Bibel for jer, som Luther lagde så stor vægt på?" (Han gav mig senere lov at citere ham) .

Jeg har imidlertid indset visdommen i ordene: "In the essentials unity - in the non-essentials liberty and in everything charity. (I det væsentlige enhed, i det uvæsentlige frihed og i alle ting: kærlighed).

Sådan går det an at tale, hvis din kristendom hverken er lutherdom, katolicisme, ”pinsevenner” o.lign., men Kristus Jesus og Ham alene!

5.6.13 – jn