Forside Salmer Kristi Jesu nåde
Kristi Jesu nåde Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 09. oktober 2009 06:54

Kristi Jesu nåde
Melodi:  I Himmelen, i Himmelen…
.
I Kristi Jesu nåde stor,
Jeg trives såre vel,
Ja, nådens rige, dækked´ bord
Er føde for min sjæl,
I Ham jeg har  min frelsesgrund
I både liv og dødens stund,
O, hvilken nåde stor!

Guds nåde rækker såre vidt
Og er en gave stor,
Som mig forkyndes frit og kvit
I evangeliets ord.
Den er og bliver uforskyldt,
Fordi min Frelser har opfyldt
Af nåde alt for mig!

I nåden rig, uendelig rig,
Skjult er min usselhed,
Den sandelig er virkelig
Mit hjertets tilflugtsted,
I dette evangelium
Jeg ånder i et vidtstrakt rum
I dig, al nådens Gud!

2.11.08

-j

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)