For mindre end en uge siden gik en nær ven, en troende kvinde, ved hvis smertensleje jeg i perioder sad hver dag, hjem til Gud.

Eller gjorde hun?  Skulle hun først en tur i ”skærsilden” ?  Er det kun de ”helgenkårede”, der går direkte til Himlen?  Sætter jeg tingene på spidsen?  Nej, det er absolut relevante spørgsmål.  Omtalte kvinde kom fra Romerkirken.

Et af de bibelord, vi ofte ”læste, står i 2. Kor. 5:8: ”Så er vi da ved godt mod og vil hellere vandre bort fra legemet og komme hjem til Herren.” En gang sagde hun:  ”Læs det igen!” Jeg sagde:  ”Du har virkeligt noget at komme hjem til!”  Var det løgn?  Skulle jeg hellere have sagt: ”Du skal først i skærsilden?”

Nej, og tusinde gange nej.  Hun var canadier, så vi talte ind imellem engelsk.  Én gang på hospitalet dvælede vi ved det mægtige ord ”Det er fuldbragt!”  Det hedder på engelsk:  ”It is finished!”  I stedet for til afsked at sige ”farvel”, sagde hun med et smil:  ”It is finished!”

Hun gik ”hjem”, ikke som en ”helgen”, men som en synder, frelst af nåde, i fortrøstning til Kristi fuldbragte frelsesværk.  Det var det, mine sygebesøg primært kom til at handle om.  Og det fortryder jeg ikke et eneste sekund.

Døden har mistet sin vælde
brodden er knust i Guds skød,
Golgata-sejren skal gælde,
frelse i liv og i død!

16.5.13 – jn