Mel.:  O, tag det ord på vejen med….

Ret som jeg går, du vækker mig,
du glade lærkefugl!
Her ved terrænets stille vej
frem fløj du af dit skjul!

Din kvidren er en vækkerrøst,
så enkel, ligetil,
når sorger fylde vil mit bryst
og mig nedbøje vil!

Da nænsom du tilhvisker mig
som Herrens sendebud,
o, smukt din lovsang klæder maj,
hvor alting springer ud!

På troens vinger løft dig op,
find dér dit hvilested,
du dér fra Kristus-Klippens top
ser alt fra oven ned!

For hvad du gav mig, tak min ven,
du ”sjælesørger-fugl”,
tak, Gud, for al velsignelsen
den bragte fra sit skjul!

9.5.13 – jn