”Da Herren havde talt til dem, blev han taget op til Himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd. Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.”

Mark. 16, 19-20

Dette ord er opløftende. Kristus er på Tronen, og alle andre "troner" er Ham underlagt, selvom Hebr.br. 2:8  siger, at "vel ser vi endnu ikke, at alt er Ham underlagt". Vi ser det modsatte, men troens opladte øjne "ser Ham kronet med herlighed og ære" (Hebr. br. 2:9).

Artiklen i forb. m. ordet taler om at lade Herren få pladsen på  hjertets trone, da "ethvert menneske har en trone i sit indre". Men er det muligt at have Kristus siddende dér, medens du færdes i en verden, der reelt har detroniseret Gud, ja ofte gør sig larmende lystig over alt guddommeligt?

Ja, så paradoksalt  er det, at ikke blot har Kristus taget plads v. Faderens højre hånd, men den åndeligt "levendegjorte" kristne er "opvakt med Ham" og sidder på Tronen med Ham ifg. Efes.br. 2:6. "Enthroned with Him" (deler Tronen med Ham) står der står i New English Bible.

På Kr. Dagblads "debatforum" rejser sig mange kloge - og verdenskloge - røster mod hinanden og jævnligt også i een front mod Guds ord fra hver sin lille "trone" med oppustet "autoritet", medens "Han, som troner i Himlen, ler" (Salme 2:4) som udtryk for, hvor  latterligt menneskers hovmod er i sidste ende – el. på "bundlinjen", som man nu siger.

Det er befriende m. indlæg, som tager standpunkt med Kristus fra Hans udgangspunkt og med Ham i hjertet. Lad blot larmen fortsætte, - politisk, polemisk, bibelkritisk, teologisk og religiøst bedrevidende - den vil ikke forstyrre evighedens ro og Guds frelsesplan, som evangeliets ambassadører "prædikede alle vegne" og stadig gør det - til lands, til vands og i luften!
8.5.13 –jn