Forside Salmer Samson
Samson Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 06. maj 2013 05:56


”Således dræbte han ved sin død flere, end han havde dræbt i levende live!” (Dom. 16:30)


Melodi:  Den yndigste rose er funden

”Vor gud har os givet i hænde
just Samson, filistrenes fjende,
ham, som vores land monne skænde
han på mange liv gjorde ende!”  (Dom. 16:24)

Gud gav ham dem godt nok i hænde
hos Israels gudløse fjende,
hans liv fik dog ikke den ende,
som fjenden ham ville tilkende!

For Samson fik kraften tilbage,
der hengik dog kvalfulde dage!
Mens kværnen som fange han kørte,
sin plan Samsons Gud selv fuldførte!

Langt mer ved sin død Samson gjorde
end alle de gerninger store
han øved i levende live,
hvortil Ånden ville ham drive!

Hans død os om Kristus må minde,
som fratog fra Satan, vor fjende,
på Golgatas kors al  hans vælde, (Kol. 2:15)
som herligt for troen må gælde!

Du Samson blandt troshelte finder,
den mand, som blev hånet af fjender,
”Hebræerne 11” ham hylder,
dér også sin plads han udfylder!

2.5.13 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)