Søren Kierkegaard – 200 år i dag

Jeg er  enig i, at S.K.´s kristendom ikke var for de udvalgte, altså en særlig elite-kristendom.

Men han kolliderede med ”den officielle Christendom", dvs. den statsanerkendte gudsdyrkelse, som ikke har  med Gud at gøre, og som han kaldte "at lege Christendom"..

Det har han ikke været ene om, selvom han nok har sagt det stærkest og mest hudflettende.

Men  SK forkyndte ikke en gerningsreligion eller en højtravende, selvforpint idealisme, man  skulle leve op til. Hans opbyggelige taler lader ikke i tvivl om, at det evangelium, han forkyndte var et nådens evangelium med Kristi stedfortrædende død og forsoningen i centrum.

Han vendte sig mod at gøre kristendommen til en art filosofi, for havde Gud kunnet frelse verden m. filosofi, ville han have sendt  en filosofi-professor i stedet for en Frelser, sagde han.

På den anden side tog han Kristi evangelium så alvorligt og personligt (”den subjektive sandhed"), at han advarede mod at gøre det til en statsautoriseret næringsvej for pastorale embedsmænd, der på papiret og formelt var forpligtet på Det Nye Testamente, men som i praksis ingenting vidste om Kristi efterfølgelse, sådan som det også uden blusel sker i dag.

Men den side af ham skøjter man let og elegant hen over disse dage, hvor det er geniet Søren Kierkegaard i verdensklasse, der hyldes i lange baner som en himmelråbende modsigelse og karikatur af, hvad denne en gang så forkætrede vækkelsesforkynder reelt stod for.

5. maj 2013 – jn