Venerationen for messehagler i kr. 2-300.000-klassen som behørig påklædning til nadveren ind for Kristi åsyn virker både misvisende og  komisk. Hvis denne mundering er med til at gøre nadveren til noget andet, end den er ifg. Bibelen, nærmer vi os katolicisme. Dog så galt er det ikke i den luth. kirke, hvorimod den katolske kirkes lære om det såkaldte "messeoffer", der bringes i forbindelse med deres nadver (eukaristi) er afskyelig og ganske ubibelsk. I den lutherske kirke handler nadverens taksigelsesmåltid udelukkende om det, Kristus har gjort for os til vor frelse.

Jo enklere denne handling udføres, jo bedre. En missionær fortalte mig, at de i junglen i mangel af noget bedre brugte kokosnødder og kokosmælk. Det har nok i Guds øjne været præcis lige så Gudvelbehageligt.

Der står intet i Bibelen om, at nadveren skal ledes af en særligt påklædt præst i dyr messehagel, for da alle troende mennesker er præster for Gud (det almindelige præstedømme), kan nadveren fejres og uddeles af enhver troende på ethvert sted - ja, selv i et privat hjem (husmenighed). Det kalder man i Norge "fri nadver" for at understrege, at den ikke behøver at være bundet til en bestemt kirketradition og bestemte, religiøse kulisser.

Alligevel er det mit indtryk, når jeg taler med folk, at man "får" noget, når man går til nadver, - typisk syndernes forladelse. Men den bibelske nadver - eller brødsbrydelse, som det også kaldes – giver ikke syndernes forladelse, men er for dem, der allerede har fået syndernes forladelse gennem omvendelse og tro på vor Herre Jesus Kristus. Messehagel-halløjet er dog med til at give dette enkle måltid en kunstig, katolsk-middelalderlig ramme el. staffage.

18.4.13 – jn