”Det 20. århundredes prædikant skal være den mand, som åbner sin Bibel og forkynder ud fra den!”  (D.L. Moody, 1837-1899)

Bibelen skal forkyndes af oplyste mennesker, genfødt og fyldt af Guds Ånd, ikke som mekaniske bibelmaskiner, men i overensstemmelse med Guds ord: "Taler nogen, skal han tale som Guds ord." (1. Pet. 4:11).

Vor Frelser anklagede de "bibelstærke" jøder med ordene: "I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv, og det er dem, der vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv." Joh. 5:39-40.  Det går an tilsyneladende at "kunne" skrifterne uden  frelsende livsforbindelse med Ham, som er selve Livet med stort "L".

Der er tydelig, mærkbar forskel på en levende Kristus-centreret forkyndelse og den døde skriftklogskabs tale.

Vi har en prædike-tradition, som sjældent forkynder "som Guds ord", men snarere et sammensurium af oplæste tanker hentet fra alle mulige andre kilder end Guds ord, hvilket gør søndagsprædikenerne til en lidelse at høre på.

Men det er ikke engang det værste. De velmenende prædikant-oplæsere mener selv, de har "leveret varen".

Danmarks akutte nød er jævne mænd og kvinder, som lever over en åben Bibel, og som er fyldt med den Ånd, som har "indblæst" Bibelen (2. Tim. 3:16). Den amerikanske evangelist, Billy Graham (nu på vej mod de 95), er et ex på en lidenskabelig ildsjæl, der ikke var en bibelmaskine og dog var hans taler verden over gennemsyret af Guds ord med den ofte gentagne sætning: "Bibelen siger..." Og forkyndt så enkelt, at et barn kunne forstå det.

Den slags forkyndere behøver vi i en tid, hvor dræbende bibelkritik antaster den livgivende, Kristus-forherligende bibeltroskab.
14.4.13 – jn