”Jeg har lyst at bryde op og være sammen med Kristus, for det var langt, langt bedre!”  Fil. 1:23

2. Kor. 5:8 er et ord, jeg hyppigt deler med en Kristus-troende døende.  Min morfar gav mig det ord, da jeg som dreng spurgte ham, om det er rigtigt, hvad min lærer siger, at når man er død, så sover man bare.  ”Er det rigtigt, morfar?”  Morfar svarede:  ”2. Kor. 5:8 siger, ”borte fra legemet – hjemme hos Herren”, og føjede til:  ”Det er da så enkelt, at et barn kan forstå det!”

Dette enkle ord videregiver jeg nu og siger:  ”Du har noget at glæde dig til!  Du har noget at komme hjem til!  Det bedste venter til sidst!  Og du skal være ved godt mod!”  Og så læser vi 2. Kor. 5:8 igen.  Hun kan sige:  ”Læs det igen!”

Hvad jeg gør, er for nogle anstødeligt – selv for kirkefolk, som kender lige så lidt til deres Bibel som jeg som åndelig baby gjorde, da jeg spurgte morfar.  Derfor er jeg tydeligvis ikke velkommen i den døendes hjem.  I deres optik taler jeg kun om ”død”, men de har ikke ret.  Jeg taler om vor opstandne, nærværende Frelser som dødens Overvinder og påskemorgens Helt.

Eller hvad mener du?  Taler jeg som Guds sandhedsord?  Eller mener du, at ”det med Guds ord” er noget, der foregår henne i kirken, ikke ved et dødsleje?

29.3.13 – jn