Forside Artikler Påsken for mig
Påsken for mig Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 27. marts 2013 05:39



(avisindlæg i ”Sjællandske” 27.3.13)


Ja, hvad er påske?  Det er nogle dejlige, lovbefalede fridage. Men i skolen lærte jeg om påsken i jødisk betydning.  Ordet skulle betyde ”forbigang” med henvisning til den dommens engel, der skånede Israels folk, da den gik forbi de jødiske hjem, hvis dørstolper var overstrøget med blodet fra et lam.

Lammet afskygger naturligvis Jesus som offerlam på Golgatas kors.

Jeg kan lide, hvad Martin Luther skal have sagt:  ”Jeg vil leve som om Jesus døde i går, opstod i dag og kommer igen i morgen!”  En sådan ”påskekristendom” vækker også gehør hos mig.  Hvad kirker og teologer ellers skændes om, hører i forhold til selve påsken til småtingsafdelingen.

27.3.13 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)