”Skriften kan ikke omstødes!”  (Joh. 10:35 – ord  af  Herren selv)

Jeg har lagt mærke til, at ordet "bibeltro" og såmænd også ordet "fundamentalist" ofte bruges i nedsættende betydning. Vel ej uden grund, da misbrug af Bibelen er sket.

Men så er det heller ikke værre. Jeg selv bekender mig til at være både "bibeltro" og "fundamentalist". De mænd og kvinder, som fik betydning for mit liv helt fra mine ganske unge år, var hverdagskristne, som levede ud den Bibel, de troede på, og hvis frelsende Gud de havde lært at kende som troværdig i alle livets forhold.

Når jeg sidder ved et syge- eller dødsleje har et godt Guds ord en bærekraft, der er mærkbar. Skulle jeg  opleve mit eget dødsleje, vil jeg mest af alt ønske "bibeltro" venner ved min side, som kan trøste mig med den trøst, de selv er blevet trøstet med (2. Kor. 1:4) og som centrerer sig omkring vor opstandne og nærværende Herre Jesus Kristus.

Summa summarum: Jeg tilstår naturligvis bibelkritikere al mulig frihed til at ytre sig - ingen af dem har indtil nu skræmt mig -, men min største respekt skylder jeg dog dem, der ikke blot "kunne" det med Bibelen, men som levede og efterprøvede Guds ord i hverdagen som praktiske efterfølgere af Bibelens hovedperson og Frelser.
26.3.13 – jn