Læs Lukas 1:26-38 – søndagens prædiketekst 17/3.13

Romerkirken gør for meget ud af jomfru Maria.  Vi gør for lidt ud af hende! 

1.     Bemærk hilsenen ”Du benådede!”  dvs. genstand for den NÅDE, som er frelse uden  gode gerninger.  For ”ellers bliver nåden jo ikke mere nåde!”  (Rom. 11:6).  -  At være ”benådet” er at være frelst ”uforskyldt ved forløsningen  i Kristus.” (Rom. 3:24).  Lyt til hendes fryd (v.47) over en FRELSER!  (alle benådede synderes fryd!) Ordet ”Frelser” i DNT står  så godt som udelukkende i forbindelse med frelsen i Jesus Kristus!

2.    ”HAN skal blive stor!”  Den nåde at blive Jesu mor var  ikke for at hun skulle blive stor, men for at ophøje HAM!  Opmærksomheden vendtes fra hende og hen på Ham.  Derfor siger hun senere:  ”Hvad som helst HAN siger til jer, det skal I gøre!” (Joh. 2:5).

3.    ”Bebudelsen” forudsætter en stor (og endnu uopfyldt) fremtid med Guds Søn!  Ingen kan tale om fremtiden som Kristi disciple.  Disse ord gentager jeg ofte for den døende, troende kvinde, jeg dagligt besøger:  ”Det bedste venter dig til sidst!”  Og hun smiler!

4.    Hvordan?  Ved Helligåndens virksomhed!  v.35. – Men dette svar lyder som et refræn i al kristen virksomhed! Gør det ikke?  Og om Hans gerning sukker vi.  Også i vor forbøn for vore unge venners akutte nød mht skole og hjælp om et arbejde og på arbejdet.

Hvilken evangelisk anskuelsesundervisning får vi i Mariæ bebudelse, men vi beder ikke til hende!  Hun beder os bede til HAM. I Ap.G. 1:14 ses hun for sidste gang.  Ja, for sidste gang!  Som genstand for tilbedelse?  Nej, med disciplene på knæ!  Et ex for os til efterfølgelse!