Forside Artikler Pavedømmets religion
Pavedømmets religion Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 03. marts 2013 04:23


”Pavedømmet har mulighed for at udøve en enorm magt i international politik. Jeg vil ikke sige, det kan udrette mirakler, men det kan virkelig gøre en forskel,” siger Karsten Fledelius, lektor ved Københavns Universitet.

Men verdslig magt er så fjernt fra Guds rige og dets kraft som noget kan være.  Og Herren advarer udtrykkeligt mod at kalde nogen på jorden for ”fader” (Mt. 23:9) , hvad ordet pave jo betyder.

Verden og tidsånden ønsker religion,  men bag al religiøs forførelse og kirkeligt teater står djævelen selv som løgnen og løgnens fader.  Der er "højt til loftet" i dette åndelige mørke med både pavedømme og anden religion.  Pavedømmet profilerer sig i denne Kristusløse kristenhed som international, indflydelsesrig magtfaktor.

Bringer det evangeliet i defensiven? Nej, vi som har oplevet dets kraft til frelse i den korsfæstede og opstandne Herre Jesus Kristus som vor klart lydende fanfare for fortabte sjæle, kryber ikke i et musehul af den grund, men holder fanen endnu højere, korsets fane, uden at miste jordforbindelsen, dvs. den nære kontakt til vore omgivelser, - ikke med alverdens veltalenhed, men med et såre enkelt glædesbudskab, som i sin korteste form lyder:


"Tiden er inde, og Guds rige er kommet nær, omvend jer og tro på evangeliet!" (Mark. 1:15)

jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)