”Du må læse igen og synge for mig…” hviskede den kræftsyge kvinde.  Hendes taknemlighed  har gjort ethvert besøg til mere end en gudstjeneste, nemlig til stunder i  evighedens forgård.

”Vil du også synge din sang for min søn?” spurgte hun.  Han var netop kommet, som jeg var ved at gå.  Sønnen nikkede bifaldende, så besøget blev forlænget med den sang.

En ældre skotsk/norsk ven, en fremragende prædikant, som også praktiserede sygebesøg, sagde ofte:  ”Når jeg går, beder jeg ofte Herren give mig en ”discipels tunge”, så jeg kan sige de rigtige ord.”  Den bøn beder jeg også, når jeg er ude i samme ærinde.

Det er en god bøn, inspireret af Es. 50:4.  Læs selv ordet, du Kristi discipel og evangeliets glade vidne.

27.2.13 – jn