Forside Artikler Fjern blot paragraffen, men...
Fjern blot paragraffen, men... Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 23. februar 2013 06:20




Det er selvfølgelig logisk at fjerne blasfemiparagraffen, eftersom Gud allerede er fjernet fra enhver anden paragraf i dette "oplyste hedenskab".

Men tilbage står, at blasfemi-dommen ikke er fjernet. Dommen over gudsbespottelse står ved magt, som skrevet står:

"Far ikke vild, Gud lader sig ikke spotte! thi hvad et menneske sår, det skal det også høste!" (Gal. 6:7).

Når fx vor lovgivning med gejstlig og skinhellig velsignelse indfører homoseksuel vielsesordning med fravælgelse af Guds klare ord, og hvad det har at sige om denne synd, er det så ikke ensbetydende med at spotte Gud og gøre nar af Hans ord og nærmest latterliggøre Paulus´ apostolske myndighed?

Man kan gerne "kemisk rense" både vor egen og EU´s lovgivning for al Guddomstale og hovmodigt detronisere Gud, men ak, de ansvarlige gudsbespottere vil kun få en stakket frist.

Spotten falder nemlig som en boomerang tilbage på dem selv, for sådan skal ordet i Salme 2:4 givetvis forstås: "Han, som troner i Himlen, ler, Herren, Han spotter dem..."

Den citerede salme slutter med ordene: "Og nu, I konger, vær kloge, lad jer råde, I jordens dommere, tjen Herren i frygt!" Ja, i sandhed, tag imod et godt råd fra Ham, hvis evige råd står fast. Han, den evige Gud og retmæssige Konge, vil jer det kun godt!

Og intet er bedre eller mere forstandigt her i måske 11. time end at vende sig til Ham i oprigtig anger og tage imod Hans frelse og tilgivelse i vor Herre Jesus Kristus. Lad dog dette gode råd stå ved magt og få lov at vise sin åndelige bærekraft, før det er uigenkaldeligt for sent!

-jn- Febr. 23, 2013

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)