Mel.:  Nu takker alle Gud…

Tak, du treenig Gud,
at jeg dig må tilhøre,
du, som mig fried´ ud,
da hjertet ville røre
dit evangelium,
da jeg for det gav rum,
og jeg i Kristus så
Han, som min synd lå på!

Du ordets klippegrund
mig gav som frelsens hvile,
dertil jeg stund for stund
må midt i stormen ile,
når uvejrs bølger slår,
jeg på den Klippe står,
hvad end er mig forvoldt,
den har til fulde holdt!

Du i min mund har lagt
en lovsang til din ære,
den har min sjæl bibragt
en glædens atmosfære,
hvor tyngdepunktet er
den Frelser, som mig bær´,
indtil jeg flytte skal
til Himlens højtidssal!

Min platform her på jord
er på det meget jævne,
hvor jeg måske et ord
kan give efter evne,
om det ej synes stort,
Guds ord ej vejres bort,
Nej, lad os så det ud
som glædens sendebud!

19.2.13 – jn