Fra katolsk og ortodoks side forsvares påstanden om traditionens gyldighed og sidestilling med Bibelen ved at sige, at kirken til at begynde var uden Bibel , men havde kun den mundtlige overlevering – traditionen. Javel, men:

I Bibelens tilblivelsesperiode var den mundtlige overlevering, som blev til en samlet Bibel, under Helligåndens absolutte vejledning m. løftet:  ”Han skal vejlede jer til hele sandheden”  (Joh. 16:13) og således var de troende  ”opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhjørnestenen.” (Efes. 2:20).

Derfor: I dag behøver vi ingen anden ”tradition” at støtte os til end den, der inspireret af Guds Ånd blev til ”den ganske skrift indblæst af Gud”  (2. Tim. 3:16).  Grundvolden er lagt, og anden grundvold findes ikke. 

Men ak:  Ligesom evangeliets fjender prøvede at skade evangeliet i menighedens første tid (læs blot Galaterbrevet), har sjælefjenden også gjort det med traditionen.  Fx dogmet om jomfru Marias ubesmittede undfangelse (som værende syndfri) og ophøjede plads som ”Himmelens dronning”,  bønfaldelsen til hende om forbøn, og mange andre vildfarelser står ikke i Bibelen, men påberåbes som gyldig tradition, for ”sådan har kirken altid lært”.

En ”tradition”, som lægger noget til Guds ord eller er i modstrid med dette, er ikke af Gud.  På det punkt er jeg 100% i forståelse med Martin Luther og hans kampråb:  ”Sola Scriptura” – Skriften alene.

Ikke desto mindre er ”traditionen”, hvor meget den end strider med Det Ny Testamente, i den katolske og ortodokse kirke lige så gyldig som selve Bibelen, ja,  står reelt over Bibelen, selvom disse kirker vil benægte det.

Men afdøde, katolske biskop Hans Martinsens udæskende ord udtalt i et foredrag i København kommer vi ikke uden om:  ”I kalder jer lutheranere, men hvor meget betyder den Bibel for jer, som Luther lagde så stor vægt på?”

Svaret må i de fleste tilfælde være:  Ingenting!  At møde op i en luthersk kirke med sin Bibel i hånden er i de fleste tilfælde utænkeligt, for her er det selve gudstjenesteordningen og dens ritualer, herunder obligatorisk skriftlæsning, som gælder, hvorfor det som regel er lige så svært at få en samtale med en lutheraner omkring Guds ord som det er med en katolik.  I praksis er der ikke megen forskel.  Men der er lyspunkter!

For heldigvis er der glædelige undtagelser både hos katolikker og protestanter.  En ung, katolsk pige sagde i går til mig: ”Jeg har besluttet at læse hele Bibelen nu!”  Jeg udtrykte stor glæde derover og gav hende gode råd mht denne bibellæsning, bl.a. at den røde tråd i hele Bibelen er forløsningen i Jesus Kristus.  Jeg har heldigvis protestantiske venner, jeg oplever samme gehør hos for Guds ord.  Så værre er det heller ikke!