Midt i hele denne tsunamibølge af homosex og fripostig blåstempling af homovielser er det for mig personligt velgørende at læse, at en sådan lovgivning ikke kommer på tale i Italien p.t. - men måske kommer den med tiden. Presset fra EU og verdenssamfundet (i hvert fald når vi taler om den vestlige verden) er nemlig enormt.

Mange af os husker fx hvordan den italienske EU-kandidat til en kommissær-post, Rocco Buttioglione, blev smidt ud af Bruxelles i 2004, fordi han som troende katolik kalde homoseksualitet for synd. Med en aggressiv Poul Nyrup Rasmussen i spidsen var det præcis, hvad der skete.

Tonio Borg, den maltesiske udenrigsminister,fik i november 2012 også sin sag for, da hans lignende, moralske holdning blev kendt. Han kom dog igennem nåleøjet og blev med lodder og trisser kommissær.

 I aftes var der TV debat omkring homovielser med Clement som ordstyrer. Der var ikke enighed om vielsesritualet omkring homo-bryllupper, men så godt som alle gik dog ind for homoseksuel kærlighed som en acceptabel seksuel adfærd, der nu til kirkeministerens slet skjulte fryd er integreret i den evangelisk-lutherske kirkes moderne bekendelse, selvom kirkens oprindelige bekendelsesskrifter (som formelt stadig er ved magt) forudsætter ægteskabet som en pagt for Guds ansigt mellem en mand og en kvinde. "Derfor skal enhver mand have sin egen hustru", siger Bibelen.

I søndagens prædiketekst fra Mt. 4:1-11 (1. søndag i fasten) afviser vor Frelser 3 gange Satan med sit: "Der står skrevet!" - Jeg hører ved Guds nåde til den bibeltro minoritet af mænd og kvinder i vor tid, som trods alverdens umoralske tsunamibølger tilbageviser malstrømmen med Guds ord uanset om det betyder konfrontation med både politikere, gejstlige, kirkeminister, FN og EU. Det er, som så ofte før, ikke et spørgsmål om at have flertallet med sig, men at stå på Guds ords side, når det virkelig gælder,for med den evige Gud er vi altid - i sidste ende - i majoritet den dag, da regnskabet endegyldigt skal gøres op.

-jn-