Forside Artikler Barnetroen
Barnetroen Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 13. februar 2013 03:46


 jørn nielsen, publiceret d.13/02 03:46 (for 37 min. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Troen på kraften i Jesu navn


Omtalen af de enkle børnesange, bl.a. "Jesu lille lam jeg er..." får sikkert mange af os til at tænke på de søde stunder, vi havde, når vi lagde vore små poder i seng og hvor netop dette vers var et af ritualerne.

Men det fik mig også til at tænke på den store teolog Karl Barth, som på mange måder er endnu mere utilgængelig end Søren Kierkegaard, - han blev en gang spurgt om det væsentlige ved hans teologi. Han svarede ved at citere dette vers fra en børnesang:

Jesus elsker alle små, Bibelen fortæller så,
derfor også jeg må tro, Han vil i mit hjerte bo!


(Jesus loves me this I know, for the Bible tells me so...)

Personligt har jeg i et barns tro eller i et barns måde at give udtryk for sin tro på ofte fundet større inspiration og lærdom end de lærdeste afhandlinger, kronikker, bibelkommentarer og fortolkninger. Som fx hos det barn, der sagde: "Hvis Jesus ikke mente det, Han sagde, hvorfor sagde Han så ikke det, Han mente?"

En lille pige sagde en gang til mig: "Mange synes, det er noget værre pjat at gå i søndagsskole, men jeg synes nu, det er meget sjovt at komme at høre, hvad Gud laver og så´n noget!"

Apropos søndagsskole var jeg for nogen tid siden gæst i min svigersøns søndagsskole i Skovlunde. Han talte til dem om Nikodemus, som kom til Jesus om natten (fra Johs.ev. 3). Han spurgte dem: "Hvorfor tror I, han kom om natten?" En lille dreng svarede: "Jo, det var godt nok dag, da han begyndte at gå til Jesus, men vejen var så lang, at det blev nat, inden han nåede frem!"

Jo, jeg siger som Søren Kierkegaard: "Jeg taler gerne med børn...!

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)