jørn nielsen, publiceret d.12/02 13:09 (for 10 min. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ordet

”Så gav de ham en purpurkappe på, og de flettede en krone af torne og satte den på ham. Og de gav sig til at hilse ham: ’Hil dig, jødekonge!’. De slog ham i hovedet med en kæp og spyttede på ham og lagde sig på knæ og tilbad ham.”

Mark. 15, 17-19

Vi hørte i går om Nebukadnezars og Titus’ indtog i Jerusalem. De havde magt til at besejre deres fjender og straffe dem hårdt og grusomt. Jesus havde ikke magt til det, og han påførte ikke andre nogen lidelser, men han blev selv ramt. Ondskab, uretfærdighed, lidelser, hån og spot ramlede ned over ham . Men dog var han en konge...

Ja, det er et godt, evangelisk ord at dvæle ved idag fra Kr.Dagblad. Nebukadnedzar og Titus og andre af denne verdens store, vi læser om i Bibelen, straffede deres fjender hårdt og grusomt, medens Jesus, kongernes Konge og herrernes Herre, selv blev grusomt straffet for det, vi havde gjort.

Som skrevet står: "Han blev såret for vore overtrædelser og knust for vor brødes skyld, os til fred kom straf over Ham, vi fik lægedom ved Hans sår!" (Es. 53:5). Lige akkurat det ord kom vi ind på, da jeg en eftermiddag drak kaffe med en kendt, forhenværende jødisk politiker. Det var jo et ord fra jødernes egen Bibel, Det gamle Testamente, og jeg gjorde stilfærdigt opmærksom på, at det var et ord om Jesus forudsagt ca. 700 år før det skete. Pludselig sagde min gamle ven: "Det med at Jesus er død for vore synder, den køber jeg!" Vi kom ikke ret meget længere i samtalen, men jeg fik dog sagt til ham: "Jeg vil bede om, at det virkelig må gå op for dig!" Og så måtte han hvile sig, for han var træt.

Det har ofte været sådan med bibelord, at der er visse ord, jeg altid forbinder med en bestemt oplevelse eller samtale, jeg har haft med et menneske. Dette er et af dem. Sådan har du det muligvis også, min læser. Og et ligegyldigt konversationsemne var det jo ikke. Det var Guds ord, og det skal ikke vende tomt tilbage. Også selvom det ikke bliver talt fra en højtidelig prædikestol. Hvilken opmuntring for os, som for det meste er nede på gulvet blandt folket!

-jn-