Melodi:  Nu brister alle de kløfter…  (Viggo Stuckenberg)

Den kærlighed, som ej lider,
men kun kender sansernes lyst,
den lige så pludselig glider
så lunefuldt bort fra vort bryst!

Sand kærlighed kender smerte,
når utak som løn den kun får,
men fylder det bristede hjerte,
som selv for en mistet ven slår!

Se, kærligt den overvinder
det ondeste med idel godt,
ja, sådan den gengælder fjender,
som kun viser kærlighed spot!

Men kærligheden kan tie,
den styrkes tilmed derved,
thi tavshed kan ofte udsige
langt mer end al veltalenhed!

Dens højsang kan vi kun lære
af Ham, som steg dybt til os ned,
og som al vor synd ville bære,
af kærlighed i alles sted!

6.2.13 – jn