Forside Salmer Mit friluftskapel
Mit friluftskapel Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 30. januar 2013 07:43



Mel.:  O, tag det ord på vejen med…

Jeg fundet har et ensomt sted
med halvtag og med bænk,
her kan opleves bønnens fred
og bønnesvar, ja tænk!

Men bønnen er ej kun med ord,
men tit et stille støn,
Han, som i knuste hjerter bor,
forstår hvert suk i løn!

Her Kristi Ånd tilhvisker mig,
måske en tanke kun,
Han sådan åbenbarer sig
midt i en bønnestund!

O, lær mig da den hem´lighed,
som bønnens stilhed har,
når jeg af ingen løsning véd,
du er på vej med svar!

Guds ord og bøn går hånd i hånd
og gør hver sorgfuld glad,
ja, sådan har jeg glædens Ånd
oplevet mens jeg bad!

30.1.13 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)