Forside Poesi Det lille ord ”nu”
Det lille ord ”nu” Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 30. december 2012 18:28



”I en nåderig stund bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.
Se, nu er det en nåderig stund, se, nu er det frelsens dag!  2. Kor. 6:2


”Nu er det en nåderig stund,
nu er det en frelsens dag!”
Det ord er min klippegrund
og har i mig fået sit tag!

”Nu” aldrig betyder i går,
ej heller en fremtid fjern,
men som øjeblikkets kår
er det mit usynlige værn!

Det ”nu” er ej vort føleri,
hvor vi i vort hjerte ser ind,
det frem for alt gemmer sig i
Guds ord, som fornyer vort sind!

Du spø´r, hvad jeg mener dermed?
Åh, det er Guds ord nu at tro
i al dets pålidelighed,
som ene gi´r hvile og ro!

Det bibelord ”nu” lyser op,
ja, helt uden snærende bånd,
hvor både min sjæl og min krop
berøres af skriftordets Ånd!

Nytåret får hver dag sit ”nu”
med nåde og frelse på ny,
mens verden går stadig itu,
hos Frelseren finder vi ly!

30.12.12  - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)