Forside Artikler Profeterne dengang og nu
Profeterne dengang og nu Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 27. december 2012 07:46



”Du er så underlig gammeltestamentlig”, sagde et frikirkemedlem syrligt til mig, hvad jeg dog betragtede som en æresbevisning.  – jn -


I hele verdenslitteraturen, i hele spektret af jødisk og kristen lærdom, i al vækkelseshistorie og udi al teologi skiller det store afsnit i Bibelen, som vi samlet kalder ”Profeterne”, sig markant ud fra al anden åndelig skrift.  ”Profeterne” er så ”anderledes”, at mange kristne springer dem over som værende for utilgængelige og ikke ”venlige” nok.  Men det siger mere om vor sekulære, åndelige overfladiskhed i moderne tid end om de profetiske bøger.

Og således glemmer vi i vort letkøbte forhold til Guds ord, at ”Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd”  (Åb. 19:10), hvilket vil sige:  Det profetiske ords ånd, mål og hensigt er at vidne om vor Herre Jesus Kristus – at pege på Ham og fylde os med Hans Ånd.

Bibelens ensomme profeter kan ikke sættes i bås som hverken ”højkirkelig” eller ”lavkirkelig”, Indre Mission, frikirkelig, pinsevenner, karismatikere, baptister eller…?  De adskilte sig markant fra den religiøse norm, ”pænhed” og sorgløse, men kedsommelige selskabelighed, som ind imellem ønskede at ”opleve” disse outrerede fænomener som nydelsesbetonet underholdning.  Profeten Ezekiel var genstand for en sådan ”æstetisk” nydelse:  ”Du er dem som en, der synger en elskovssang med liflig røst og er dygtig til at spille;  de hører dine ord, men gør ikke derefter!”  (Ezek. 33:32).  Profetens ord flyttede ikke noget i disse livsnyderes passive liv.

Da den unge Albert Lunde i begyndelsen af 1900-tallet kom til Norge fra USA var han så ”anderledes”, at statskirken stort set lukkede af for ham, men hans evangeliske profetrøst trænge alligevel igennem til vækkelse.  I dag vil en ”profetrøst” hverken tåles i Folkekirken eller frikirkerne, måske med få undtagelser.

O, læs ikke profeterne for at få sympati for dem.  Den kan ikke bruges til noget.  Men læs dem for at blive et bedre Kristi vidne. ”Guds ord er ikke bare læreord, men leveord”  (Luther).  For igen:  ”Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd.”  Et troværdigt vidnesbyrd om Jesus, beåndet af Gud, er tidens øjeblikkelige nød og ikke nye, kirkelige påfund. Eller tomme klicheer.

Bliv i øvrigt en god bibellæser i det nye år!  Læs fx 3 kapitler hver dag og 5 om søndagen, da kommer du ”igennem” denne sandhedsbog på eet år.  Men endnu bedre er det, hvis Guds ord kommer ”igennem” os  med henblik på Kristi efterfølgelse i vor tid, som der nok ikke er så meget tilbage af. Især ej for nogle af os. I

27.12.12 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)