Min aldrende gode , jødiske ven og tidligere minister, Arne Melchior, belærte mig en gang om, at der kun er eet ord, der skiller jøder og kristne mht Messias, og det er det lille ord ”igen”.  Jøderne venter på deres Messias, - de kristne venter Ham igen!  sagde han. Det har han ret i.

Men det lille ord ”igen” står også i jødernes Bibel – det, vi kalder Det gamle Testamente -  og ordet læser jeg i Salme 102:17, i en norsk oversættelse, i forbindelse med Israels messianske fremtid:  ”HERREN skal bygge Zion op IGEN!”  (Sådan står der også i den engelske Bibel i NEB-udgaven).

Fra kristen side proklamerer vi således med denne glade ”igen”-frimodighed, at dette herlige løfte er knyttet til Ham, som engang kom hin nat i Betlehem, og som har udtalt de mægtige ord:  ”Jeg kommer igen!”  (Joh. 14:3).   Ikke alle kirkens præster tror det bogstaveligt, lige så lidt som de tager Bibelen bogstaveligt.  De vil højst  sige:  ”Hvis du føler noget ved de ord, er det godt for dig!  Evangeliet er jo inspirerende på samme måde som H.C. Andersens eventyr er det!”  Sådanne teologer lyver og vildleder!

Nej, det lille ord ”igen” står ved magt.  Da General MacArthur sagde de udødelige ord til de belejrede tropper på Filippinerne i 1942:  ”I shall return!” var de ikke ment som poesi eller ”føleord”, nej, han ønskede at blive taget bogstaveligt på ordet, og Han holdt sit ord og vendte sejrrigt tilbage i 1945.

Vor Frelsers ord er lige så troværdige som MacArthurs, ja, endnu mere troværdige, for generalens ord var trods alt behæftet med en vis usikkerhed, men det er Kristi ord ikke.  Bare vent!  Om ikke så længe!

Det er med rette blevet sagt, at de kristne har været så optaget af Kristi 1. komme, at de har mistet synet, visionen, for Hans 2. komme, selvom det rent faktisk formuleres i trosbekendelsen.  (I den norske udgave står, i modsætning til den danske, det lille ord ”igen” i forb.m. med trosartiklen om Kristi genkomst).

General MacArthur ønskede givetvis ikke soldater, som bare førte han ord formelt til protokols.  Han ønskede at blive troet, fordi det var ham, generalen, der havde sagt det.

Sådan også med vor Herre Jesus Kristus.  Hans ord skal ikke bare registreres som en fremsagt, livløs remse hver søndag.  Hans ord skaber ved Helligånden Hans usynlige,  mærkbare, stille nærvær, ikke som en poetisk følelse el. nydelse, men i Ånd og sandhed.  Ikke for at vi  fromt skal bekræfte hinanden i disse ord bag kirkens mure, men for åbent at proklamere dem overfor en mere og mere rådvild verden!

25.12.12 – jn