”I dag skal vi gøre noget spændende!  Vi skal høre juleevangeliet, og jeg skal prøve at forklare jer, hvad det handler om!”  Mine få plejehjems-tilhørere, senile og som store børn, så næsten kærligt og forventningsfulde på mig.  Jo, det ville de gerne høre plus at vi skulle synge julesalmer, - barndommens salmer.

Vel, jeg stod ikke i noget videbegærligt auditorium.  ”Ak, søger de ydmyge steder”, synger Brorson, og jeg var i et ydmygt opholdsrum med gamle på måske deres sidste livsaften.  Siden sidst var en af dem  gået bort.  Hun sad altid på min højre side, sang med, og da jeg spurgte dem:  Hvem er det, der tales om, når vi synger  ”os er en evig Frelser født!”  sagde Karen Margrethe stille:  ”Jesus!”  Måske har Jesus siden sagt til hende:  ”Karen Margrethe!  Nu skal du være hos mig!”

Og nu gik vi igennem Luk. 2:1-20,  ikke med lyntogets fart , men med ord, som den gode Helligånd  gav til situationen.  En af de unge plejeassistenter, Maja (32), kom og lyttede med.  Hvor var der dog meget vidunderligt, der gennem ordet stod levende for os, fx omkring det unge par, Maria og Josef, om krybben, der blev til en babyseng,  om hyrderne på marken og om denne ”Herrens engel”, der strålede om dem med det budskab, som jeg selv har hørt utallige gange, men som jeg i dag så noget nyt i.

”I dag er der født jer en Frelser i Davids by Det var det nye, jeg så.   Han sagde ikke:  ”I nat er jer født en Frelser”, men i dag!  Jeg delte denne glæde med de gamle.  Selvom det var midt om natten, så var Frelseren født i dag!  Pointet er, at Himlen kender ikke til nat.  Englen havde den lyse dag med sig!  Og bedst af alt:  Dér, hvor Kristus forkyndes, må mørket vige!  Og så talte vi lidt om, hvor lyst det også kan være, når vi skal forlade denne verden med Jesus som vor Frelser og vort lys!

Vi kunne nu bede en kort bøn sammen, inkl. Fadervor, og så var det tid til – ligesom hyrderne gjorde det – at lovprise Gud med et par julesalmer.  En dame kom pludselig rullende ind med sin gamle mor.  Vi forlængede vor samling lidt for hendes skyld, og endnu en salme blev sunget.  Den gamle mor sang med, og datteren frydede sig.

Og så ønskede vi hinanden en glædelig jul.  Som tilfældet var med de vise mænd fra Østerland, var også min glæde meget stor (Matt. 2:10).  De glædede sig over den  lysende stjerne, Gud havde sat på deres himmel.  Jeg glædede mig over det lys, jeg på ny havde oplevet på plejecentret gennem evangeliets ord.

Midt i den mørke nat lød det:  ”I dag!”   Måske læses disse ord af en og anden, som befinder sig i en personlig, mørk nat?  Da kan jeg hilse dig med Guds ord, sådan som det lød frisk og dejligt til os på plejecentret:  Den lyse dag er kommet med Jesus!  Og vil fortsat være den lyse morgen ovenpå enhver nat. ”Om aftenen gæster os gråd, om morgenen frydesang!”  (Psa. 30:6).  Dette er mere end en mekanisk fremsigelse af en trosbekendelse.  Det er en erfaringsmæssig, gennemprøvet sandhed!

18.12.12 - jn