Skrevet af Jørn Nielsen
|
Torsdag, 13. december 2012 15:42 |
Melodi: Som tørstige hjort monne skrige… (Dansk Salmebog nr. 410, Norsk salmebog nr. 467)
Et vidnesbyrd om, at Gud findes, erfares i samfundets Ånd, hvor tørstende vi sammenbindes i fredens usynlige bånd! Vi kan det med ord ej forklare de stunder, vi har dyrebare, de kendes som Himmel på jord!
Men ak, sjældent er det tilstede det samfund, der samler sig om Guds Søn vi med tak vil tilbede trods afmagt og al fattigdom! En fremmed ånd hurtigt dog mærkes, hvor kødet får magt og forstærkes i verdslig forfængelighed!
Vi må desuagtet fastholde, hvad Frelseren lære os vil, at er vi end kolde og golde Hans navn vi forsamlet er til! O, lad os dermed ikke nøle det uanset hvad vi må føle, for Han midt iblandt os selv er!
Agt ej den slags samlinger ringe, ja, selvom blot få møder op, for dér kan Guds Ånd selv frembringe til denne vansmægtende trop: Som kildevæld levende tanker fra ordet som troslivets anker, så styrket vi går hver til sit!
Må sådan vort liv vi fuldende som forsmag på Himmelen hist og samfundets liflighed kende hvis midtpunkt er Jesus, Guds Krist, Hans salvede Søn dér på Tronen, Ham tilkommer lovprisningstonen, hvis komme kan ske når som helst!
13.12.12 – jn
|