Forside Poesi På plejehjemsbesøg
På plejehjemsbesøg Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 13. december 2012 01:31



Min ugentlige gæstetur
hos ældre med demens
er uden smiger og glamour
på deres residens!

Jeg gør det dog så godt, jeg kan
med causeri og sang,
især går gamle salmer an,
som de har lært engang!

Nævnt bliver snart  det Frelsernavn,
hvis kraft og sødme gør
langt mer end noget andet gavn
og vække kan gehør!

Da kalder frem Guds gode Ånd
et varmt og stille smil,
mens jeg ta´r om en spinkel hånd,
der tilhø´r en senil!

Besøget gi´r mig i tilgift
en indre glæde stor,
skønt ringe nok var min bedrift,
men frem kom dog Guds ord!

Moralen er for dig og mig:
Gør for de svage små,
hvad verdslig kløgt begriber ej,
Gud agter dog derpå!

11.12.12 - jn

Senest opdateret: Torsdag, 17. januar 2013 10:20
 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)