Forside Salmer Snefnuggets mission
Snefnuggets mission Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 10. december 2012 10:14


Melodi:  Nu tændes tusind julelys….


Hver gang det sner, betænk imens
at sneens mange fnug
som små krystaller er ej ens
med hvert sit eget ”look”!

En isblomst er de hver for sig,
så smuk og så unik,
undværes kan dens rolle ej
i vint´rens mosaik!

Som fnug de har kun én mission:
at gøre julen hvid,
når som en himmelsk legion
de kommer til os hid!

Trafikken sinkes nok derved,
men barnets fryd er stor,
på bakken kælker det nu ned
ja, ligesom i fjor!

Som fnug vi sammenknyttes med
hvert næstekærligt bånd,
mens sneen hvid og julens fred
går vakkert hånd i hånd!

Og selvom  vores hjerteblad
kan blive koldt metal,
forvandles kan alt bittert had
som fnug til smukt krystal!

10.12.12 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)