”Ringeagt ikke profetisk tale!”  (1. Tess. 5:20)

I et transmitteret telefonprogram efterlyste den indtelefonerende kvinde en profetrøst i vor tid.  Men hvad er  det?  Det er ikke nødvendigvis at kunne forudsige begivenheder, for ”den, der taler profetisk, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst.”  (1. Kor. 14:3).  En sådan røst er sjælden.

Skal jeg  tale til en forsamling, kan jeg bede en tilstedeværende ven om at bidrage med et ord udover det, jeg har på hjerte.  Men ofte er et sådant ”ord” ikke nogen ”profetrøst”.  Det, der bliver sagt, er som regel sandt nok, ja, så sandt, så sandt, så sandt, men så heller ikke mere.

Der står, at den, der taler profetisk taler ind i vor tid til mennesker, ja, i den sådan grad at hans tale berører mennesker helt ind i sjælen, i hjerte og samvittighed, med Guds ord, som Helligånden bruger til ”opbyggelse, formaning og trøst”.  Det er mere end et ”opkog” af kendte eller dogmatiske ”sandheder”.  Det er derimod et nyt møde med Ham, som er sandheden!

At tale profetisk er ofte at stille sig på ”øretævernes holdeplads”, hvor en masse kritik, mistænkeliggørelse,  ja, stundom spot og hån venter.  Det oplevede de  ensomme profeter, hvilket gjorde dem endnu mere ensomme.  Tænk bare på fx Jeremias, ”den grædende profet”.  Eller på profeten Hoseas. ”Profeten er en tåbe”, lød det hånligt (Hos. 9:7).  Hvorfor regnes han for både tåbelig og forrykt?  Herrens svar lyder til spotteren:  ”Det skyldes dine mange synder og dit store fjendskab!”  Men dette fjendskab kom som oftest fra den tids præster og , som ikke spor var syndige  i det ydre.

Og dog har Kristi sendebud intet valg.  Han vil fortsat tale til mennesker.  I tide og utide (2. Tim. 4:2).  Føle det, han siger og med smerte.  ”Bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste”, siger apostlen.  Ja, for hvad er alternativet?  Er der noget alternativ?

8.12.12 – jn