”Jeg er stadig i de døendes land, men snart skal jeg være i de levendes land!”  (Johns Newtons dødslejeord)

”Jeg har lyst til at bryde op og være sammen med Kristus, thi det var langt, langt bedre!”  (Paulus i Fil. 1:23)


Lad mig dele et ord med dig, som du måske kender, men måske har ”skøjtet” lidt let henover:  ”For denne sags skyld bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem ethvert faderforhold i Himmel og på jord har sit navn…”  (Ef. 3:14).  Hvem har et ”faderforhold” til  vor himmelske Far?  Naturligvis alle dem, Han er Fader til.  Hvor findes de, Han er Fader til?  To steder, enten i Himmelen eller på jorden.

Men taler ikke Bibelen om de ”hensovede”?  Og ”de, som sover hen”?   Jo, det gør den, men det gælder den døde krop lagt i jorden.  I den forstand sover de døde (dvs. de dødes legemer) i jorden (Dan. 12:2), hvorfra nogle skal ”vågne til evigt liv, andre til skam, til evig afsky.”  Men det er legemets opstandelse, der er tale om, og den vil ske for både de evigt frelste og for dem, der vil ”opstå til dom”  (Joh 5:29).

Men medens det døde legeme lægges i jorden (i parentes bemærket er begravelse den bibelske måde – den moderne kremering, brænding, er en hedensk skik), er selve personligheden, sjælen, som ”boede” i legemet, ved fuld bevidsthed.  Den døde, gudløse, rige mand i Luk. 16  slog sine øjne op i dødsriget i fuld, vågen bevidsthed (v. 22-23).  Og for resten hvem siger, det ”kun” var en lignelse?  Hvis det havde været en lignelse, ville vi have fået det at vide som tilfældet var  andre lignelser, Herren fortalte.  Den rige mand og den fattige Lazarus var ved fuld bevidsthed, efter at døden indtraf.   For den fattige Lazarus var det frydefuldt.  For den rige pinefuldt.

Men nu tilbage til Ef. 3:14.  Ordet ”faderforhold” hedder på græsk ”patria” og er i den engelske bibel oversat med ”den hele familie” og Luther oversætter ordet sådan:  ”Han er den rette Fader for alt, som kaldes børn i Himmelen og på jorden”.  Gud har sin ”familie”, sine ”vågne” børn, enten på jorden eller i Himmelen, men ikke under jorden, hvor kun de døde legemer befinder sig.  ”Patria” er i Luk. 2:4 oversat med ”slægt”. 

Herren har en genløst slægt i både Himlen og på jorden.  Som den ældre mand, jeg nu er, har jeg flere nære venner i Himlen end på jorden.  På jorden findes mange jordiske slægter med forskellig hudfarve.  Men i Kristus findes kun én slægt, ”en udvalgt slægt”  (1. Pet. 2:9).  Hører du til den slægt?  ”Jamen, jeg hører ikke til de udvalgte”, siger du måske.  Svaret er, at det bestemmer du selv.  For Bibelen siger:  ”Alle dem, som tog imod Ham, gav Han ret til at blive Guds børn…” (Joh. 1:12).  Her ser du, hvem der er Guds børn og hører til Hans ”slægt”.  Det er dit personlige, bevidste valg, det vigtigste i livet.

Derfor:  Har du taget imod vor Herre Jesus Kristus som din personlige Frelser og Herre?

22.11.12 – jn