”Min Fader arbejder indtil nu, også jeg arbejder!” - Han ikke alene brød
sabbatten, men kaldte også Gud sin Fader og gjorde sig selv Gud lig!
(Joh. 5:17-18)

Melodi:  Et kors det var det hårde trange leje….

Der var en gang , da Herren kunne hvile,
hvor Han ad skaberværket kunne smile,
men ak, det fik en brat og sørg´lig ende,
da hvilen sig af synden lod sig skænde!

Sit folk Gud gav en sabbatsro at nyde,
men selv Han sabbatshvilen måtte bryde,
Han arbejdsfred sig selv ej kunne give,
Han med forsoning måtte sig indskrive!

Ved hvert et lam, hvis blod for synden rendte,
Han havde sin enbårne Søn in mente,
et fuldbragt frelsesværk var i Hans tanke,
hvor Jesus skulle dø på korsets planke!

Det var det mål, Han havde klart i sigte,
Han just det arbejd´ ville ikke svigte,
heri stod Faderen og Sønnen sammen,
og hele Himlen måtte svare:  ”Amen!”

Nej, aldrig var de to så eet i Ånden,
ja, også eet i selve sjælevånden,
men sabbatshvilen blev nu genoprettet,
da al vor synd blev med Hans blod udslettet!

Nu kan jeg med Treenigheden hvile,
mens jeg i største hast må fremad ile,
kort er den tid, jeg endnu har tilbage,
før Himlens sabbatshvile jeg skal smage!

14.11.12 – jn