Forside Salmer Om at se sig selv i Kristus
Om at se sig selv i Kristus Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Onsdag, 31. oktober 2012 05:36



Melodi:  Befal du dine veje…


En afgrunds dybe rædsel
jeg i mig selv kun ser,
i Kristi retfærds ”klædsel”
jeg dog frimodig er!
Jeg i mig selv forstemmes
og mister kraft og mod,
i Kristus Jesus glemmes
alt usselt i Hans blod!

Jeg kan da løfte ho´det
og gå en ekstra mil,
thi i mig er indpodet
Hans frelse og Hans smil,
og ser du dig i spejlet,
o, se dig helst i Ham
og ej mer som forfejlet,
men fuldendt i Guds Lam!

Mens du på mange favne
ta´r trosvishedens spring,
i Kristus vil du havne
og aldrig gå i ring
i selvoptagetheden,
hvormed du kører træt,
i Ham er ene freden
i friheds åndedræt!

31.10.12 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)