(avisklumme)

Åbningsgudstjenesten ved det nye folketingsår blev et tilløbsstykke. Biskop Toft Bro havde annonceret, at hans prædiken ville blive ikke-politisk, og jeg tænkte:  Måske ville den til afveksling blive en evangelisk vækkelsesprædiken?

Nej, de velplejede, gode ord var tandløse og bovlamme.  Navnet Jesus Kristus blev så godt som ikke nævnt.  En formidabel anledning var der ellers til at tale omvendelse og frelse for en stort set ateistisk regering og vor ikke-troende kirkeminister.

Der er lysår mellem vor tids tamme præster og  min skolelærdoms  Mester Ole Vind, Christian IV´s hofprædikant, der i Vor Frue Kirke turde tale hoffet og borgerskabet imod og det så provokerende, at han måtte stå skoleret for majestæten selv, som bad ham gentage sin alvorsprædiken.  Det var da, kongen overraskende gjorde ham til fast hofprædikant i stedet for at straffe ham for majestætsfornærmelse.  Den slags præster er før set, og hvor vi dog savner dem.

Grundtvig lægger i sit mesterlige digt ”Mester Ole Vind” disse ord i munden på Christian IV:
”I er en dygtig præstemand og præked, som I burde, - de hofmændsnoder le vi ad, tag tre kalotter, om I gad, men sandhed vil vi høre!”

Jørn Nielsen, H.C. Lumbyes Vej 159A, Næstved