Forside Klummer Er vi blevet for ”pæne”, dvs. ”kedelige”?
Er vi blevet for ”pæne”, dvs. ”kedelige”? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 02. oktober 2012 03:11



”Skam dig derfor ikke ved at vidne om vor Herre….”  2. Tim. 1:8 -  ”Nej, ikke kristendom, men Kristus!”  (Billy Graham)



Mange af os kristne er rent ud sagt ”kedelige” og  vil hellere moralisere end evangelisere, - hellere tale om ”kristendom” end vidne om Jesus Kristus – hellere hygge os i en kirke end at være Kristi ”soldater” glemmende, at kirken opfylder ikke sit formål som ”værested” eller ”varmestue”, men kun som kaserne for åndelig krigsførelse, dvs. forkyndelse af evangeliet.

Jeg fulgte en gang til toget en prokurist og slægtning i det store firma Plumrose.  En lidt bedugget mand kom mod os.  ”Kan I lide ost”, spurgte han umotiveret.  ”Jeg handler selv med ost”, sagde min slægtning, som lige så ”umotiveret” vidnede for ham om Jesus nærmest som ”skud fra hoften”.  Det gjorde indtryk på mig som ganske ung.  Dér midt på Hovedbanegården.

En af hans firmas grundlæggere, grosserer Thorvald Plum, var forfriskende original.  På vej til kontoret, fx i sporvognen, kom han typisk i samtale med folk om Jesus Kristus og havde altid en god lille traktat med. Selv kendte jeg ledere i mit ”barndomsfirma”, Ø.K., som havde det på samme måde.  De var hverken syrlige moralister, religiøse ord-ækvilibrister eller dybsindige filosoffer, men jordnære mænd med et selvoplevet Kristus-vidnesbyrd og  ikke ”kedelige”.

Ak, hvor er vi henne med Kristus-vidnesbyrdet, kære trosfæller?

2.10.12 – jn

 
Copyright © 2019 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)