Forside Salmer Tolderen Levis gæstebud
Tolderen Levis gæstebud Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 27. september 2012 07:11



”Senere sad Han (Jesus) til bords i hans (Levis) hus, og mange toldere og syndere
sad til bords sammen med Jesus og Hans disciple…”  Markus 2:15


Melodi:  Den store Mester kommer… (Dansk salmebog nr. 612)

Den store Mester kommer
som da til Levi hen,
Han Frelser er, ej dommer,
men told´res og synderes Ven!

Hans kald var fuld af nåde
og ej med lovens krav,
som aldrig på nogen måde
hjælp yder til hjælp´løse vrag!

Se, nu til bords Han sidder
ved Levis dækked´ bord,
mens skriftkloge med Ham strider,
de fange Ham ville med ord!

For toldere og skøger
Guds Søn til verden kom,
men skriftkloge ej Han søger
samt hykleres selvgode dom!

Hvem vil du helst mon ligne?
Hvem spiser helst du med?
O, kan du dem velsigne,
der trænger tilgivelsens fred?

27.9.12 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)