Melodi:  Aleneste Gud i Himmerig (Dansk Salmebog nr. 435)

Fornyende og foryngende
er Jesu frelsende nåde,
som vi Hans folk lovsyngende
ophøjer glade og kåde!
Hver morgen den er som en solopgang,
og er end forstummet hver fuglesang,
stemt er vore hjertestrenge!

Ej udløbsdato har Herrens ord,
som vi fra varer jo kender,
nej både nu og som hist i fjor,
dets kildevæld slet aldrig ender!
Et enkelt ord slår forløsende til,
om du i troen det gribe vil
i lønkam´rets fred med din Frelser!

O, er du det fortabte får,
som Herrens samfund ak fattes,
ja, føler du, at du vildsomt går
og dybt i sjælen udmattes?
Til nådens kilde da gerne søg hen,
dig venter atter velsignelsen,
når du dig af hjertet omvender!

Da ingensinde du tørrer ud,
dig livets kilde tilflyder,
dens udspring den har i frelsens Gud,
i hvem vi barnligt os fryder!
Det mindste da blive ej kan for småt,
men alle ting tjener os til godt,
det også i dag Han udvirker!

jn - 26.9.12