”Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind….”  (Rom. 12:2)

En gammel ven opgav for mange år siden sin business og blev leder af et ungdomsarbejde, som fik navnet ”Operation Joshua”.  De ”støvsugede” landet med Kristi evangelium og var et frisk, glad pust overalt, hvor de kom frem.

Tjenesten sluttede dog brat en dag.  Men min ven delte med mig et godt ord, han havde fået.  Det var et ord fra Kol. 3:10, der taler om ”det nye, som fornys”. Det trøsterige var, at fornyelsen ville fortsætte trods tilsyneladende fiasko.

Jeg tænkte på det, da jeg læste ordet igen i morges.  I original-sproget er der brugt en grammatisk form, der udtrykker vedvarende fornyelse.  En eng. ovs. (NEB) taler således om konstant fornyelse.

Ak, den mangler i vor døde velfærdskristendom.  I skrivende stund ringede det på min PC.  En ungdomsven fra junglen i Brasilien er hjemme p.t. og bedrøves af det, han ser i USA.  Alligevel var det et glad ring, som handlede om konkrete ex på ”vedvarende fornyelse”.  ”Også i USA vil du være en Åndens pipeline”, smilede jeg til ham over vor skypeline.

Hvad er fornyelsens hemmelighed?  En masse kristelig rastløshed?  Nej, det er det skjulte liv med Kristus i vor forening med Ham i Hans død, begravelse og opstandelse.  ”At være opvakt med Ham” (Kol. 3:1) og færdig med det gamle, er i sandhed at være en opvakt kristen, men på korsets ydmygende præmisser, underlagt hvedekornets lov (Joh. 12:24).

18.9.12 – jn