Forside Salmer Genvunden livskraft
Genvunden livskraft Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 16. september 2012 13:58



Melodi:  O, tag det ord på vejen med….


Er kilden i dig blevet tør
som den vandløse flod?
Er vidnesbyrdet ej som før
og uden pågangsmod?

O, slå dig ej til tåls dermed,
vær ej som fisken død,
der driver viljeløst af sted
og uden Åndens glød!

For du kan nemlig bryde op
fra ånd´lig hungersnød
og ej hendø med sjæl og krop
i verdslighedens skød!

Hvad andre gør, er ej din sag,
men følg på godt og ondt
din Frelser ensomt dag for dag,
ja, hvert et splitsekund!

Det kristne liv er ingen leg,
men indta´r Han vort liv,
får i vor hverdag du og jeg
livsfyldens perspektiv!

Og når vort jordeliv er slut
og kroppen kan ej mer,
vi til den Himmel er indbudt,
vi i det fjerne ser!

15.9.12 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)