Sig det enkelt, sig det ofte og lad det fænge!  (ord af en afdød statsleder)

Af respekt for de døde blev Obama og Romney enige om ikke at angribe hinanden i går, 11. september, på mindedagen for de ca. 3.000, som måtte lade livet ved terroraktionen i New York for 11 år siden.

De uhæmmede, perfide angreb på hinanden er en uværdig opførsel, hvis kombattanterne ellers mener hver for sig at have et så godt og troværdigt budskab, at det i sig selv skulle være argument nok.

Ja, det lærte jeg som sælger:  ”Fremhæv dit eget produkt og rak ikke ned på andres!” lød parolen fuld af livsvisdom.

Men jeg kunne heller ikke lade være at tænke på min egen stilling som en Kristi efterfølger.  Er mit budskab, mit evangelium, så suverænt i sig selv, at jeg ikke behøver at rakke ned på andre, sådan som politikere rask væk gør?

Misforstå mig ikke.  Jeg lægger som nogen vægt på ”den sunde lære” og på Bibelen som ikke bare højeste, men eneste autoritet og jeg bedrøves over de ”ulykkeslove” (Es. 10:1), der har fordærvet ikke mindst Folkekirken og folkesjælen.

Men af respekt for – ikke ”de døde”, men – for den korsfæstede og herliggjorte Frelser er mit ærinde ikke ensidig polemik og ”nedrakning”, men selve EVANGELIET. 

Stik mod hvad jeg havde forventet, har lidenskaben for dette GLÆDESBUDSKAB fx ført mig sammen med en tamilsk familie, som formelt er katolsk, men som jeg alligevel har levende åndsforbindelse med omkring Guds ord.  ”Brug gerne Bibelen!” siger en herlig ung mand, hvis yndige hustru jeg prøver at lære lidt dansk – med BIBELEN som tekstbog.

En god ven i Californien angriber ”nidkært” sin svigersøns katolske vildfarelser.  Både hans hustru og jeg græmmes og så hellere, at han prøver at vinde svigersønnen for Kristus – ikke ved at kritisere, men ved at lade evangeliet slippe til!

Siger det dig noget?  For mig er det et vink med en vognstang!

12.9.12 – jn