Spørgsmål:  Apostelen Johannes skriver at Antikrist kommer og at mange antikrister har stått fram! (1 Joh 2,18)
Er dette en person eller er det et system? Hva er kjennemerke?
Ser vi dette idag, eller hører det fremtiden til?

Svar: Svaret ligger allerede i det stillede spørgsmål.  Antikrist som person skal komme, siger apostlen Johannes.  Ud fra dette enkle ord véd vi, at han både er en virkelig person, og at han virkeligt skal fremstå.  Apostlen lægger dog vægten på de mange antikrister, der allerede er trådt frem, dvs. fornægtere af ”Faderen og Sønnen”  (2:22) og Jesus som Kristus, kommen i kødet”  (2. Joh.br. v. 7).  Denne  Antikrists ånd er allerede  virksom iblandt os, siger ordet (1. Joh. 4:3).

Disse antikrister er ”udgået fra os, men de hørte ikke til os”  (1. Joh. 2:18).  Med andre ord:  De regnedes for hørende til kristenflokken, men smed på eet tidspunkt masken og ”bekendte kulør”.  Hvordan er dette muligt?  Svaret giver apostlen straks:  ”Havde de hørt til os, var de blevet hos os.”  I det ydre var de ”gode kristne”, ja måske endda aktive i kristeligt arbejde, men havde alligevel aldrig oplevet at blive født på ny ved sand omvendelse, anger som fortabte syndere og hjertets modtagelse af vor Herre Jesus Kristus som deres syndebærer (Joh. 1:29) og Forsoner.

Det gør næsten fysisk ondt på mig hver gang jeg sætter mig i en af vore kirker, hvor det er ganske tydeligt, at mange af disse kirkegængere trods deltagelse i ritualer og nadver slet ikke er født på ny.  Vi skal ikke dømme, får vi at vide, men den absolut manglende åndskontakt med disse mennesker afslører hurtigt, af hvilken ånd de er, og hvad de helst ønsker at samtale om.  Men der findes mere besnærende tilfælde, hvor det fromme, kirkelige engagement er af en sådan karakter, at det ikke er til at vide, om de virkelig er Herrens venner eller Hans fjender.

Et ubeskriveligt uhyggeligt tilfælde var Billy Grahams nære medarbejder i begyndelsen af B.G.´s offentlige tjeneste helt tilbage i 40´erne.  Han hed Charles Templeton (1915-2001), var præsident for Youth for Christ (Ungdom for Kristus), pastor og evangelist.  Han var en blændende taler, og nogle mente, han var endnu mere fantastisk end Billy Graham selv.  Han havde høj teologisk uddannelse og blev rigtig kendt, da han sammen med B.G. holdt store, internationale møder.  Men i 1957 afslørede han, at han trods et stærkt kristent ”image” alligevel ikke hørte til Guds folk, og han bekendte sig i 1957 som agnostiker, dvs. en åbenlys fornægter at evangeliet og Bibelens autoritet.  Sin gamle ven, Billy Graham, betegnede han som naiv med manglende bibelkritisk erkendelse.

Templeton er ikke et enestående tilfælde.  Vi har mødt adskillige sådanne tilfælde på vor vej ligesom apostlen Johannes gjorde det og må sige som han:  ”De er udgået fra os, men de hørte ikke til os, thi havde de hørt til os, var de blevet hos os.  Dog, det skulle for dagen, at ingen af dem hørte til os.”  Det er stærke, men meget højaktuelle ord.

Både i Det gamle og nye Testamente beskrives en spotters komme som Satans sidste trumfkort.  I 2. Tess. 2:3-10 som en lovløs forfører (demagog) ”i Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere og med al uretfærdighedens forførelse over for dem, der fortabes, fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst!”  Denne alvorstale handler om mennesker, der har hørt evangeliets sandhed og var indenfor dets rækkevidde, men bevidst sagde nej.  Vil de alligevel blive frelst?  Det giver ordet os ikke håb om.  Tværtimod står der, at de vil tro løgnen (v11).

I Åb. 13 møder vi verdensforføreren i skikkelse af 2 dyr.  Det første stiger op af havet, dvs. folkehavet, og det andet af jorden eller ”landet”, som der står i nogle oversættelser.   Pladsen tillader ikke en grundig gennemgang af dette og lign. bibelsteder (fx fra Daniels bog), men personligt tror jeg, det handler om både et politisk, magtfuldt geni og en religiøs forfører (i skikkelse af ”den falske profet”), der ”havde to horn som et lam, men talte som en drage”  (v.11).  Dette ”lam” synes at være den egentlige antikrist i tæt samarbejde med ”det første dyr”.  At han skal stige op af ”landet”, kan betyde, at han kommer fra det hellige land, Israels land, og er en frafalden jøde,  der ”er udgået fra os (de jødekristne), men hørte ikke til os.”

Det Guds folk, som er genfødt og oplyst ved Guds ord vil i den konkrete situation, hvor en antikrist optræder, have Åndens salvelse til at skelne Hyrdens røst fra ”den fremmedes”.  Herrens røst hører vi i daglig omgang med Hans ord, og så længe det har magt over vore samvittigheder, skal vi ikke blive ført vild, men vi vil tværtimod frimodigt vidne overfor de fortabte og vildfarne om Kristus som vejen, sandheden og livet og således være i ”offensiven” og ikke i defensiven!

-jn-