Forside Poesi Altid det samme!
Altid det samme! Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Mandag, 03. september 2012 01:40



(Tilegnet min kære hustru)


Ak, altid det samme igen og igen,
hvorfor sker der ej noget nyt?
O, tal ej så tåb´ligt, du kære ven,
for da bli´r for glæder du snydt!

Se, ”solen står op og solen går ned
(det samme hver eneste dag!)
og haster igen til sit opgangs sted”  
for at være just dig til behag!

Til arbejd og pligter al året rundt
præcis som dit armbåndsur,
men frydes det kan du i hvert splitsekund
i frihed og ej i et bur!

Det samme husmoderen altid gør
med rengøring, køkken og mad,
det samme javel, men med smil og humør
og ej med et kedsomheds kvad!

Din hemmelighed den er da først som sidst
at kende Den samme, som er
din hverdags Genløser, ja Ham, Jesus Krist,
i alt, hvad du end møder her!

I hjemmet, på arbejd, ved studiernes flid,
ja, hvor dig er tildelt en dont,
hvis Han er din fylde i hverdagens slid,
da stor bliver din horisont!

2.9.12 – jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)